Godt nytår!

Nyt år og endelig tid til at skrive et nyt indlæg her på bloggen. Vi har nu fået julen og nytåret overstået. Jeg synes altid det er et højdepunkt på året. Ferien er måske kortere, men det er jo den lange ferie vi har som er placeret modsat sommerferien.

Det hele starter selvfølgelig med at vi arbejder helt op til jul, og år vi går mod kirke juleaften, kan man for alvor mærke at julefreden sænker sig.
Netop derfor plejer jeg også altid at tage i kirke juleaften. Der er simpelthen en særlig ro over det. I forbindelse med at jeg er i kirke besøger jeg også gravstederne.
Herefter går selve fejringen igang med familien, og det strækker sig over juledagene, hvor tempoet er lavt og mad indtaget er højt.
Efterhånden nærmer nytårsaften sig i horisonten, alt imens vi bare hygger og spiser videre. Det hele kulminerer med et enormt brag, og inden den sidste raket er sprunget, er man begyndt at tænke sig tilbage på arbejde igen.

Med nytår kommer også nye vaner. Jeg håber, at jeg får mere tid til at holde bloggen opdateret i det kommende år. Nu er året ihvertfald skudt igang.